Vers 1:
Som optimist til det sidst, tror jeg stadig jeg kan nå det
Og få 2 liter letmælk i min netto kvart i otte
Men man ved jo godt alt er solgt og det kan jeg forstå
Men der er andre ting hvor jeg ikke helt hænger på
På min bedste vens mor fandt de en svulst i hjernen
Hun fik kun 3 måneder fordi de ik’ ku fjern den
Et par jeg kender misted’ ud af ingenting deres datter
Hun blev taget af en spritbilist på vej hjem en nat og
Se de folk der står forladt, har mistet hva’ de havde
Deres hjem, børn, minder, hvor naturen den har taget
Alt og ik’ har ladet noget bli’ tilbage og leve for
Og der står de så [break], mens andre folk de går
Og tænker hvor og hvordan de kan få vesten til at se
De ting der sker mens vi vender det blinde øje te’ (Vi skal fremtones)
Så i tv er der pluds’lig det man frygted’ kunne ske
Børn som gidsler på en skole og hvor alle bare ve’
At lige meget hvordan det gribes an, vil alle tabe
For de folk der styrer slagets gang prøver på at skabe
En profil der ligner dig, og et billed’ af en fjende
Hvor det ik’ sku vær’ så svært at vælge hvem man syns ska vinde
Og så var det det slog mig, hvis jeg har din opmærksomhed
Hvordan syns du selv det det går, syns du selv, du er fed?
Sig mig lig’ filosofien, hvad er dit motiv
Hvor meget skal folk lide for at få evigt liv
Omkvæd:
Vor gud sku vær så fast en borg
Han sku os vel bevare
Han sku vær hjælp i al vor sorg
Vort værn i alt vor fare
Vers 2:
Normalt når jeg ser på tingene oppefra og ned
Er der som regel så meget som jeg gerne står ved
Den kærlighed, håb og fred, der er i mit univers
Gør at man bare bliver ved når småting kommer på tværs
Og jeg står på at jeg tror på det beror på at vi er der
For hinanden, hvorfor fanden sku vi egentlig ellers vær her
Men desvær’ der et par sager der stadig presser sig på
Ka’ ik’ la vær og lige spørge, for jeg kan sgu ik’ forstå
Hvem holder styr på det du render og laver
Har du selv styr på hvad du bryder ned og hvad du skaber
I hvilken krig kan du bedst li og kræve din plads
Hvor omfangsrig skal den bli’ før du er tilpas
Hvor cool er du, når du slår tusindvis ihjel
Får du andre til at gør’ det eller gør’ du det selv
Vælger du med omhu ud hvor katastrofer skal ske
Hvis og hvilken reaktion er det som du vil se
Hvis kun kroppen dør, og sjælen lever vider’
Står du så for de pårørende får det at vide og
Læner du dig tilbage, og tager hvad du vil ha
Ud fra devisen ”Herren tog, _ hvad herren gav”
Og hvad med os der synder, os der tænker ”herregud”
Det her du begynder med dine’ umulige bud
Hvor alt sjovt er ulovligt, umoralsk eller fedende
Går du mest efter de vantro eller mest efter de bedende
Omkvæd
Vers 3:
Malaria, kolera, pest, difteri og
Kopper, Aids, tyfus og andre epidemier
Oveni så læg stofmisbrug, tørke, hungersnød
Så har du hva’ de fattig’ uoplyste lever med
Paven prædiker ingen prævention fra Vatikanet
Kræver ægteskab før sex og kræver fandens meget andet
Bomber de velsignes før de smides fra borde
Sker din vilje i himlen, som den sker på jorden
For der Politisk berigelse, der er ren invasion
Der Fanatisk befrielse, der er religion
Med paven og Bush der vil du altid være herren
Thi dit er riget, magten og æren
Så bekend dine synder, jeg tvivler på du er der
Hvis du er der sku du satan eddemar’ se at prøve at vær’ der
Hvad fanden bilder du dig ind og rende og spille gud
Var jeg dørmand hos skt. Peter røg du eddermamer ud
Omkvæd |