1. vers:
Stirred’ hen på ruden så det pissed ned igen,
havde det dårlig med mig selv, havde de værste tømmermænd
Jeg havde lavet ting der virkelig’ kunne Dræne mit humør
på den tur i byen som jeg havde væred dagen før
for noget sku der ske og jeg skulle bare bekræftes
og dum som jeg var skete det igen i aftes
Røg af sted, jeg røg med hjem til et fruentimmer
som der selvom jeg var stiv båd’ var lille dum og grim og
Da hun slukked’ lyset efter vi havde gjort vores ting
lirked jeg mig ud og listed hjem til min egen seng
Og der lå jeg så og tænkte at det hele var for sokke
da det pusled ude i gangen og det ringed’ på min klokke
Go’morgen sa’ hun da jeg åbned’ min dør,
Der stod en syttenårig tøs som jeg desværre’ havde set før
Hun havde moonboots, dunjakke, bred og lav og rund,
Hun havde rottehaler, togskinner i sin overmund
Hun havde sgu fundet mig det havde jeg ikke forudset,
jeg missede lidt med øjne tænkte hvad er der sket
Hun sagde: skatter hvad er der, det’ mig du kaldte flomme,
Du gav mig din adresse sagde jeg bare skulle komme
Ta’ da lige og luk mig ind og kys min kind og smil en smule,
Jeg har taget fri fra grillen for du loved’ at vi skulle
På museum ud og spise, sidde og hygge lidt og så’n,
for at slutte med en strøgtur hjem til mig hånd i hånd
Omkvæd:
Hvad fanden sker der for mig Hva' fanden har jeg gjort
Hvorfor fanden roder jeg mig altid ud i noget lort
Hvorfor fanden ka jeg ikke bare' lær og sige nej
hvorfor fanden kan jeg ikke stoppe med og kvaje mig
2. vers:
Jeg sagde: jeg kender dig ikke, jeg har aldrig set dig før,
Men i det samme smed hun foden frem og satte’ den i min dør
og så blev hun sgu’ gal og skreg: ved du nu hvad,
Du er en luderkarl’, og så fik jeg en flad
Jeg ville Stikke af, men hun tog fat i mig og sagde,
nu gør vi som jeg siger og Hvis du ikke har råd i dag,
gir Jeg en tur på grillen hvor vi deler vores mad,
Og hvor vi sidder side om side og du smiler og er glad
Og normalt ville jeg selvfølgelig’ til enhver tid,
Sige hun sku’ slippe’ mit garn Og be’ hende’ om at skride
Men det var det jo ikke, og i maven var den følelse’,
At jeg godt ku trænge både til En fadøl og en pølse
Og eftersom min pung var tom, Det kaldes kronisk fattigdom,
Så kunne jeg jo lad’ som om at det ku’ være skæg
Jeg hældte vand ud af øret _ sagde jeg var pløret,
At jeg intet kunne huske og at alt stod sløret
Men jeg var helt sikker på at vi to havde haft en,
Meget smuk og meget flot romantisk aften
At hun var skide sød, og hun var skide flot
og At Det hun selv var det var skidegodt,
Omkvæd:
Hvad fanden sker der for mig Hva' fanden har jeg gjort
Hvorfor fanden roder jeg mig altid ud i noget lort
Hvorfor fanden ka jeg ikke bare' lær og sige nej
hvorfor fanden kan jeg ikke stoppe med og kvaje mig
3. vers:
Vi kom afsted og vi kom ned på den burgerbar,
Hvor hun åbenbart var det faste inventar
For idet vi åbned’ døren og de så hvem det var,
løb en lille tøs ud gjorde borde klar
Og der var to lys, røde blomster, ternet dug,
det var ikke særlig’ svært og gennemskue
At det ik’ var første gang at de havde set en taber,
der vadede’ uden tvang lige’ ind i løvens gab og
Jeg ku’ høre deres fnisen jeg ku’ høre deres latter,
jeg ku’ høre en kælen stemme sige: sæt dig skatter
der var smil i hendes øjne og hun følte’ hun ku’ sit kram,
hun svingede’ rundt med røven hun var fanden eddemar’ klam
og de andre gæster gloede’, jeg ved ikke hvad de troede’,
men de smilede’ og de lo og når hun førte sig frem
jeg slog røven i et sæde og endelig til min store glæde
fik hun hentet noget at’ æde, og jeg nød en faxefad
hun havde hentet to af slagsen og når nu jeg sad i saksen,
så bællede jeg straks en og spiste så min mad
der gik ikke særlig’ lang tid inden hun måtte’ efter flere,
der gik ikke særlig’ lang tid inden hun ville ha mere
Omkvæd
B-STK
Om jeg aner hvor de vaner som der bare lægger planer
som en nar kommer fra når jeg burde sige nej
men jeg satser altid lige ved konstant gå rundt og sige
til mig selv at med mit held går det nok alligevel
4. vers:
Hun prøved’ gi’ mig et kys og jeg fik det sgu skidt
Jeg prøved’ at unvig’ hendes mundvig og en stank af pomfrit
Jeg sagde: Min herpes er i udbrud vi må heller’ stoppe her,
for min mund er fyldt med bylder vi må heller’ la’ vær’
Men det virked’ ikke rigtigt for hun sat’ sig på mit lår,
jeg sa’e at bumserne i fjæset det var ar fra kyssesår
Og at plumberne i gummerne var ved at rådne op,
at betændelse gav væmmelse dybt i min lådne krop
Så stirrede hun på mig og skreg så : gudskelov,
ja jeg troed’ ik du havde’ humor men for fanden’ hvor er du sjov
sat i taberens rolle, det var mig der havde skabt,
daten med den flødebolle og holdkæft hvor havde jeg tabt
det måtte være muligt og smutte derfra,
uden hun sku ha nedtur og synes jeg var en nar
Så Jeg greb fat i min mobil og tog den stille ud af jakken
fik den listed op på bordet mens hun pusted mig i nakken
sagde så jeg sku på WC og det kun gjorde det værre
at hun maste på min blære Men jeg straks var tilbage og
det fik hende til og kravle ned og jeg gled afsted,
tjekked' lige på vejen jeg havde småmønter med
Omkvæd
5. vers:
nu sku det lad' sig gøre og løs' situationen
strøg forbi lokumsdøren mod metalmønttelefonen
plumbed to femmere i lagde mit ærme for min mund og
repetered’ hvad jeg sku sige' og tasted så mit eget nummer
hold kæft det var for meget hvad var det jeg laved
jeg vented på at hun svared og i detsamme blev den taget
hun sagde: hallo hvem er det hallo er der nogen
jeg er ikke den du tror det er min kærestes telefon
jeg sagde: alfa beta niner bådene er sat i vandet
absolut kode rød du må hurtigst ud af landet
vores polske division er fjernet alt er krakeleret
for at undgå invasion kald hovedkvarteret
Jeg var spænet ud på lokummet på gangen ku jeg hør’en
skrigen og en trampen hvorefter hun vælted ind af døren
hun var ligbleg hun var gået totalt i panik,
hun rysted og skreg at jeg sku se og komme væk
fordi at Polen var muteret der var skibe på vej
og at hovedkvarteret vented’ opkald mig
så jeg spilled igennem og uden et ord
gik jeg forbi hende styred ind og tog min’ ting ved vores bord
vendte mig og stirred hende ned et øjeblik og sagde
at jeg sku væk og at jeg ikke regned med og komme tilbage
og jeg vidste det var svært men hun jo var helt speciel
men alt hvad der var sket sku hun holde for sig selv
hun nikkede bare sagde hun forstod og sagde farvel,
jeg løfted hagen og prøved på og klappe med min gummihæl
drejed 180 grader for nu var det bare af sted,
holdt masken mens jeg tænkte hold kæft hvor er jeg fed
Omkvæd
B-STK
6. vers:
Stirred hen på ruden solen bagte ned foroven,
der var lunt i min seng det var en superdef morgen
Jeg sku lige ha’ lidt vand i fjæset for jeg var lidt klatøjet,
og så sku det gøre godt med lidt morgenbrød fra Stat oil
Jeg havde reddet mig selv for jeg vidste trold kan tæmmes,
det var sket og det var det og nu sku’ det bare glemmes
Jeg stod op tog et bad tog lidt deo, tøj og sko på,
tog de tomme flasker i en indkøbspose nede fra netto
Og jeg nynned gennem gangen var i superhumør,
godmorgen sagde hun da jeg åbned min dør |